Prinzapolka   Prinzapolka
 PRINZAPOLKA.DK        -   om miskito-indianere på østkysten af Nicaragua   -


 
 · Sitemap  · Nyhedsarkiv  · Kort  · Statistik  · Respons  · Mie  · Jørgen Peter

Respons



I løbet af de år vi har haft denne hjemmeside, har vi fået mange forskellige slags respons. Vi har aldrig haft nogen egentlig gæstebog, men mange har skrevet til os efter at de har besøgt www.prinzapolka.dk.
Det har været alt fra forespørgsler om nogle af vore billeder af "sjove" dyr - "kan det være sådan én, jeg har på min terasse?" - til ansøgninger om lov til lån af billeder. (Desuden er der mange som har "lånt" vore billeder til brug på egne hjemmesider uden at spørge om lov).
Det er meget opmuntrende at modtage respons, når man laver en hjemmeside som denne. Det har været et stort arbejde, og det er rart at få reaktioner fra nogle af dem, som bruger siden.
Vi ved fra vores statistik over besøgende på siden, at den bliver besøgt af rigtigt mange - så mange at adskillige landsdækkende organisationer er misundelige på os - men det er dejligt, at nogle af vore besøgende indimellem reagerer med at sende os en mail, så vi også fornemmer lidt om, hvad det er for nogle mennesker som bruger vores side.
Her vil vi bringe udvalgte udpluk fra nogle af de breve, vi har modtaget. Det skal understreges, at de alle er HELT AUTENTISKE!
Alle brevene er naturligvis blevet besvaret efter bedste evne!

Udpluk fra e-mails:

På jeres Bukke & biller side er der 2 billeder af en bille (nr. 9 og nummer 10).
Min søster har fået det problem at der er 100 vis af biller i hendes afløb på badeværelset og i kloakken i soklen på huset.
De LIGNER de billeder af nr. 9 og 10, så derfor vil jeg gerne vide hvad de hedder hvis I ved det?
Dennis Petersen

Jeg har været inde på jeres hjemmeside, da jeg er på jagt efter et nærbillede af en stor grøn larve! Derfor ville jeg lige høre om I tilfældigvis har et liggende, som ikke er blevet uploadet til siden?
Jesper Andersson

Jeg har en underlig skabning siddende ude på min trappeopgang. Jeg gik ind på nettet for at se om jeg kunne finde ud af hvad det er for en fyr, og fandt jeres hjemmeside. I har et billede af en græshoppe-zebra - og det er faktisk sådan en jeg har siddende. Ved I mere om den?
Iben Pedersen

Mit navn er Peter Larsen 38 år, jeg bor i København og tænker meget på at rejse til Managua sidst på året.
Jeg skriver ikke på grund af fugle (selvom jeg faktisk elsker fugle) men, fordi jeg muligvis bliver udvekslet som falckredder med lokale ambulance folk i en 3 ugers periode. Så det er udelukkende for at have mulighed for at kontakte danskere for gode råd eller hvis der opstår et problem.
Peter Larsen

I dag så jeg en sommerfugl i haven som var identisk med sommerfugl 1 på jeres hjemmeside. Den er orange og meget smuk. Der er intet navn på sommerfuglen på jeres side og jeg ville være meget taknemmelig, hvis i kunne fortælle mig hvor den kommer fra og hvad den hedder.
Maj-Britt Herbst

Har været inde på jeres hjemmeside - den er sej.
Jan Emil Christiansen

Jeg er elev på Køge Handelsskole, og da vi i næste uge skal have projekt om Nicaragua, faldt vi over jeres hjemmeside.
Vi mangler nogle opskrifter fra landet, og da vi mener, at vi snart har prøvet alt, tænkte vi på om I muligvis havde nogle I ville sende til os. Hvis I gider, vil I hjælpe os meget!
Andreas, Philip, Camilla og Tina, 1.A Køge Handelsskole

Jeg er stødt på jeres hjemmeside med jeres oplevelser i Nicaragua og vil gerne "hugge" nogle billeder fra Nicaragua. Billederne vil min kone bruge til illstr. af den dagbog hun er ved at redigere (hun var i Nicaragua i 2002) og som er til brug for den øvrige familie.
Hilsen og tak for synet af en flot hjemmeside.
Poul Knudsen

I saw the photo of Svalehaleglenten at Monteverde on your website and would like to ask permission to publish it in a forthcoming issue of Birdwatch magazine. I look forward to hearing from you.
Kind regards,
Simon Papps

Jeg har på jeres hjemmeside set, at I har optaget fuglestemmer på en Sony minidisk og på en eller anden måde har fået dem ned på computeren. Hvordan har I gjort det?
Torry Kjeldsen

Jeg har på jeres hjemmeside fundet et godt billede af en græshoppe. Jeg kan se, at man gerne må benytte det i anden sammenhæng, men vil alligevel lige høre, om det er ok.
Billedet af græshoppen ønsker jeg at benytte som illustration til Johannes' Åbenbaring kap. 9, hvor en græshoppeplage nævnes. Håber, det er ok.
Robert Bladt

I am sorry that I can't understand the language in your web-site. However you have interesting pictures. I am developing a web site where I can scientifically categorize animals. I need a picture for each animal species. Can I get pictures from your site?
Seyhan

Hej. Vi har fundet hvad jeg tror er en bladcikade hjemme ved os. Den var i en pose æbler. I hvert fald fandt jeg et billede af bladcikaden på jeres side som jeg synes lignede, men det er ikke lykkedes mig at finde mere information om den da jeg hverken kender den latinske eller Engelske betegnelse for den.
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad vi kan gøre for det lille kryb, for tilsyneladende er det ikke det rigtige at sætte den ud da den søger ind igen og jeg er ikke interesseret i fritgående husdyr af den art!
Rinnie Ilsøe

Hei! Jeg er redaktør for et reportasjeblad som heter Verdensmagasinet X, som utgis av fire små bistands- og solidaritetsorganisasjoner i Norge. Vi planlegger å ha en artikkel om "Grisi Siknis" i neste nummer, noe du har skrevet om i en artikkel i Zapp for tre år siden. Vi har problemer med å finne godt billedmateriale til denne artikkelen og lurer på om du kan hjelpe oss med dette? Har du digitale bilder vi kan få bruke?
Øystein Meland

hej jeg har set på jerse hjemme side at i har knælere og de har fåret unger, jeg skal også ha knælere men ved ikke hvor man kan få dem. Så jeg tænkte på om i ved det da jeg nu ku se på siden her at i knælere håber at hører fra jer
mvh michael

Jeg skal alene til Nicaragua 13.feb til 2.mar, og kunne godt tænke mig at få et par gode tips om interessante steder at besøge. Jeg er spansklærer, og min primære hensigt med turen er at forbedre mit spanske. Samtidig er jeg meget naturinteresseret og kunne godt tænke mig at se noget mere eller mindre vild og uberørt natur. Alaminkangban synes mig for afsides, og Indio Maíz er muligvis for dyrt. Jeg har lige læst i Nordjysk Stifttidende, at du har købt en finca nær grænsen til Honduras, af ren nysgerrighed kunne jeg godt tænke mig at få at vide, hvor den nærmere ligger.
Peter Sørensen

Til Mie: hvad er der sket med med miskitoerne siden din artikel "Indianere uden jord"? Jeg spørger, fordi jeg er journalist og arbejder på en filmidé i Nicaragua.
mvh. Birger Agergaard

Hjæææælp...
Jeg arbejder i et tv selskab som har fortalt nogle historier om at natsværmeren mister hørelsen i brunst-perioden. Men nu mangler jeg nogle billeder jeg kan bruge i indslaget i tv. Kunne jeg få nogle tilsendt til min postkasse som jeg kan filme og bruge i indslaget?
Med venlig hilsen Bo Meier

From 1991-1993 I and my husband worked and lived in Prinzapolka for Medecins Sans Frontieres (Doctors without Borders). We lived in the village of Prinzapolka, and traveled to many villages in the neighbourhood (Kuamwatla, Layasiksa, Tuburus, Betel, Wounta, Haulover, Prinzuvila, etc). It was our first mission with MSF, and we worked with the 'parteras' and village health workers. We established a health center in Prinzapolka. It has been a wonderful experience to live with the Miskito population of that area, and with the people of Prinzapolka in particular. I am very curious how Prinzapolka is nowadays, and would be grateful to contact someone who has been there recently. At that time we were the only foreigners working in that particular area.
Last year we bought a small house on a Dutch island, and named it Prinzapolka... So Prinzapolka is still very much alive for us.
I would appreciate if you could contact me.
Saludos, Els Adams

Jeg er lærer på Brøndbyvesterskole. Skolen har en sommerfugl som logo. Til brug for et lykønskningstelegram fra skolen til elever kunne vi tænke os et foto af en flot sommerfugl. Må vi bruge en af Jeres?
Jeg er [...] fuld af beundring for Jeres hjemmeside og arbejde for at formidle kendskabet til disse indianere og deres livsvilkår.
Venlig hilsen Steen Vraasø

Hej
Jeg vil bare lige høre om det kan være rigtigt at jeg har set en kolibri i min have. Den var meget lille ca. 4cm. den var grå/brun. Hvis jeg ikke vidste bedre ville jeg påstå at jeg har set en. Håber på at få et svar.
MVH. Susanne Jensen

I have visited your website, and I really like all of the sounds and pictures. The text I regret I am unable to read.
Daniel Joshua Mennill

Hej
Ville bare lige sige tusind tak for en god hjemmeside. Jeg er selv lige flyttet hertil, lidt udenfor Managua, grundet min mands arbejde som ingeniør på et vejprojekt.
Vi holder også begge meget af naturen og glæder os til nogle fantastiske oplevelser her. Endnu har vi ikke helt vænnet os til tanken om alle de farlige dyr man kan møde her, vi har vores to hunde med, men endnu er det mest blevet til ture ved søen/stillehavet. Men jeg kan jo læse at i har "overlevet" mødet med nogle af de dyr som vi frygter at møde, så jeg håber at finde egnede steder til gåture for os alle også dem på poter.
Jeg ved endnu ikke helt hvad jeg skal lave her, men i næste uge skal jeg starte på spanskundervisning, det glæder jeg mig til, og det er bestemt en nødvendighed.
Det blev lige til lidt mere end bare ros til jeres fantastiske side.
Lisbeth

Jeg har bare et spørsmål vi har et problem med mange biller som kommer ned i kjellerleiligheten vi bor i. De ser ut som brune kaffe bønner med bein. Hehe. Er det noe vi kan gjøre for og bli kvit de? Eller hvet dere hva slaks biller det er? De lingner litt på vankalver men kan ikke være det vi bor ca 2 km una mjøsa. Den vi er plaget med er helt brun og ligner rett og slett en caffe bønne.
Mvh Ørjan Evensen

Hej Mie og Jørgen
Sikke en dejlig hjemmeside I har med billeder fra østkysten i Nicaragua.
[...] Hvorfor jeg har fundet jeres side? Jeg søgte på Google efter "tærske". Jeg er nemlig ved at lave en ansøgning [...] om et forskningsprojekt, der handler om planten amaranth. Jeg har kontakt med et kvinde-kooperativ i Chinandega, som skal være med til at dyrke amaranth i projektet. De får i den sammenhæng brug for et tærskeværk. Og så fandt jeg et billede af 7 stærke mænd fra østkysten af Nicaragua, der bærer på et tærskeværk, som I skriver selvfølgelig giver bedre udbytte end hvis man bruger den helt primitive måde. Bliver det fremstillet i Nicaragua? Hvor køber man det henne? Hvad koster det?
Mange hilsner Inge

hej!
jeg ville gerne høre om i kunne hjælpe mig. Jeg har et projekt om Udviklingen af Indianerne i Nordamerika, og ville bare høre om i kunne skaffe mig et interview med en indianer som kunne fortælle noget om hvordan det er at være indianer i dag.
vi har kun projekt i denne uge så hvis i kunne svare hurtigst muligt.
m.v.h Stefan

hej..!
bor indianerene i resevater jeg har om dem i skolen hved i noget om deres udvikling gemmen tiden
tak på forhånd, Solvej

jeg har noget om indianer jeg skal laver rapport i 9 år så vil i hjælper mig med a finder hvor manger indianer bor i nordamerika
Kristina

Hej med jer.
Vi er ved at skrive en bog om amazonpapegøjer og faldt så over jeres flotte hjemmeside, hvor der var nogle fotos af bla. Gulnakkede amazoner amazona auropalliata, samt amazona farinosa og måske i også havde nogle andre foto fra området hvor de lever samt evt. andre amazonpapegøjer fra den fri natur.
Mvh. Inge og Benny Kløppel

Hej!
Jeg studerer på Aalborg universitet og skriver et projekt om udsendinge og den hjælp de modtager før de tager af sted, i form af kulturtræning, og om de problemer der eventuelt kan opstår i landet.
Mit projekt er centreret om kulturchok, hvad der gør ved folk og hvordan man undgår et kulturchok. I den forbindelse vil jeg bede om din hjælp til at besvare et par spørgsmål om din udsendelse og om du har oplevet kulturchok. Og hvordan har det i så fald påvirket dit ophold. Jeg kunne godt tænke mig at sende et kort spørgeskema til dig, hvis du er interesseret vil jeg meget gerne hører fra dig. Svarerne bliver ikke offentliggjorte.
Håber du kan hjælpe.
MVH Line Bigum

Hej Mie
Jeg er en pige på 16 år, som i øjeblikket laver en opgave over uddannelsen til antropolog. Der skal indgå et interview, og det er min sidste dag til at skrive opgaven i. Så selvom jeg godt ved det er meget kort varsel, vil jeg spørge, om du har tid og lyst til at blive telefoninterviewet senere i dag. Det drejer sig ikke om mere end 20 min. Håber du kan. Det ville være en rigtig stor hjælp.
Mvh Eva von Tangen Buskov

Jeg skriver til dig fordi jeg i forbindelse med en filmskolefilm, hvor jeg skal lave nogle optagelser med en natsværmer. Ved I hvor man kan få fat i en?
Lea Glob

Hej
jeg fandt jer på nettet.
Mit spørsmål er, kan man stadigvæk købe picture publiser, mit er desvære ødelagt, hvis i ved det ville jeg blive glad for et svar.
Med venlig hilsen Kay

Allerførst vil jeg sige, at jeg med stor nydelse har læst mig igennem de forskellige artikler på jeres hjemmeside, og at det er imponerende hvor meget arbejde i har lagt i denne tour de force i Miskito-indianernes hverdag. [...] Grunden til at jeg skriver er, at vi [...] her om ca. en måned påregner at ansøge om Danidas verdensbilledelegat. [...] I den forbindelse håber jeg på at kunne stille et par spørgsmål?
[...]Vi har valgt, bl.a. med inspiration fra denne hjemmeside, at fokusere på Grisi Siknis - fænomenets sociale og kulturelle betydning for lokalsamfundene. [...] Vores første spørgsmål er om det er muligt at filme et anfald på video? Er det overhovedet muligt for udlændinge at komme tæt nok på? Er det moralsk forsvarligt? Er det for privat eller ligefrem helligt? [...] Andet spørgsmål handler om selve muligheden for at komme "tæt på". Vi påregner at skulle være i Øst-Nicaragua i ca. 1-1½ måned for at optage denne film, hvilket forhåbentligt skulle være nok til at skabe kontakter og få et mere indgående kendskab til Miskitoernes historie. Vi håber at kunne komme i kontakt med en enkelt familie og så lave en form for portræt, hvor vi i det meste af perioden følger dem igennem deres hverdag. Men er dette et realistisk scenarium?
[...]Vi håber meget at I vil være os behjælpelige med denne interessante opgave. Når man aldrig har sat fod i Nicaragua er der mange ubekendte variabler, og disse håber vi meget at kunne udrydde med denne mail. Mange tak for jeres tid
Michael Karlsen og Thomas Gram

Hej
Forgive me if I only communicate in English. I Just found your fascinating web site. I was a member of a team of 24 Americans who conducted a week of medical clinics in several small villages in and around Prinzapolka, Nicaragua. I liked your pictures very much and I wish I could have understood the captions!
Here is our tiny web site: www.historicottawabeach.com/page119.html.
Dan

Kære Mie og Jørgen Peter.
Jeg er igang med at lave en ganske banal familie-hjemmeside for at dele lidt indtryk og billeder fra Puerto Cabezas hvor jeg sammen med min kone Eva og vores søn Gino bor mens jeg arbejder for Danidas decentraliseringsprogram her.
Jeg synes jeres side er fantastisk flot og interessant, og vil spørge jer om det er OK at jeg på min sidder sætter et link til jeres?
[....]
Glæder mig til at høre fra jer, jeg lægger linket til min nye side: www.borasmussen.borgerweb.dk.
De bedste hilsener,
Bo Rasmussen, Bilwi


Hej Mie.
Opskriften på chokoladekagen ser fantastisk ud; men hvor køber man det kakao?
Charlotte Levinsen

Hej!
Jeg spekulerer på hvad det er for en "fætter" jeg har fanget i kameraet her: [foto af natsværmeren Brun Bjørnespinder].
Har tidliger forsøgt at finde svar hos folkene i Odense Zoo, men de kunne ikke hjælpe. Derfor bliver I besværet med spørgsmålet...
venligst
Thomas Kirk

Hejsa,
jeg har mødt jer en enkelt eller to gang(e), mens min familie og jeg selv boede i Nicaragua for Ibis (i Bluefields). Jeg skal til Nica i februar og skal til Siuna og La Cruz de Rio Grande. Jeg kan på jeres udmærkede kort på hjemmesiden se, at der går en vej fra Siuna til Makantaka - tænkte, at I, da I boede på de kanter, kunne vide noget om vejen - er den til at komme frem på? Havde i givet fald tænkt at tage den vej og så sejle fra Makantaka til La Cruz - når jeg nu alligevel skal til Siuna først. Det ville - måske - være nemmere end at tage til Bluefields og sejle hele vejen til La Cruz.
Frede Jakobsen

Hej.
Jeg har været inde og kigge på jeres hjemmeside fordi jeg leder efter noget om de højlands bønder der lever i Peru og Mexico. Det er fordi der skulle vokse et korn der hedder Amaranth, kender I noget til det?
Håber at høre fra jer.
Med venlig hilsen
Hanne Hansen

hej!
jeg ville gerne vide hvad den der Manakin spiser
mange tak
MVH michelle

Hej
Vi har i dag i vores have fundet en kæmpe natsværmer på næsten 7 cm, vi har taget billeder af den, som vi kan sende til jer, vores spørgsmål er hvad er det for en vi har fundet?
Mvh
Christina

Hej
Jeg har set chokoladekage opskriften på jeres hjemmeside, og jeg vil meget gerne købe denne ret speciel kakao der skal bruges.
Hvordan kan man gøre det og hvad koster det?
På forhånd tak!
MVH
Adriana Melhede


Til Jørgen Peter.
Jeg er ved at planlægge en tur til Nicaragua til December med min kone og 2 børn.
Jeg er meget fugle interesseret og vil som det yperste for mig gerne opleve rød ara og tucan. Hvor er scancerne størst for at se disse fugle.
Vi planlægger også et besøg i Indio-Maíz-reservatet, vil der være mulighed for at se disse arter der og hvilken ingang til reservatet vil du anbefale og hvordan kommer man der til bedst muligt fra Managua som vil være vores base?
Mvh Anders Bryder

Hej.
Jeg har fundet en sommerfugle, eller en natsværmer. Men jeg ved ikke hvad den hedder. Den er meget lille, er sandfarvet/cream farvet, og dens vinger sidder ikke sammen. Altså, selve vingen har sådan nogle tråde eller streger, som sidder samlet for enden. Så når den flyver spreder den vingerne ud, så det ligner en vifte.
Sofie Wendt

Vedr. Ocellated kalkun
Er der nogen i dk som opdrætter dem? Er totalt fascineret af dem.
Mvh Inger Bonnichsen