Prinzapolka  Grisi Siknis  Grisi Siknis  Grisi Siknis  Grisi Siknis  Grisi Siknis
 PRINZAPOLKA.DK        -   om miskito-indianere på østkysten af Nicaragua   -


 
 · Sygdommen Grisi Siknis  · Mad er ikke bare mad  · Indianere uden jord?  · Identitet og religion  · Uligheden er tilsigtet  · Nicaragua som fugleland
 
 · Avisartikel Nordjyske
 
 · Udstilling Esbjerg Museum  · Chokoladekage

I MS's ungdomsblad 'Zapp', november-nummeret 2001, blev bragt en artikel skrevet af Mie omkring unge Miskito-pigers epidemiagtige sygdomsanfald.
Artiklen er en forkortet og meget redigeret udgave af Mies oprindelige manuskript, men i dette tilfælde er produktet ikke blevet ringere af den grund (-men det er blevet tydeligere i sprogbrugen, at bladet henvender sig til unge). Vi opfordrer til at se artiklen i 'Zapp', hvor den er illustreret flot.
Men her kommer teksten, identisk med teksten i bladet:


Grisi siknis – sygdommen der gør piger tosset

En lille mand med røde øjne, stor hat og en sort hest viser sig i syner for unge, ugifte indianske piger i Nicaragua – og vil i seng med dem. Er det djævlen selv eller bare skaberi?

Ricarda har det ikke godt med at fortælle om sit første anfald af grisi siknis – "sygdommen der gør tosset". Hun var 16 år og gik i skole i indianerlandsbyen Alamikangban i Nicaragua. Mens hun sad i skolen fik hun pludselig ondt i hovedet, blev svimmel og faldt om på gulvet i klasseværelset. Så sendte læreren hende hjem.
Om aftenen var hun i kirke og så i et syn et underligt væsen: En lille mand på en sort hest og med en stor hat som næsten skjulte hans øjne. Øjnene lyste rødt – som ild. Manden så på Ricarda, kaldte på hende og ville have hende med. Hun ville ikke, for hun kunne mærke det var "den onde" men hun kunne ikke lade være med at adlyde ham.

Dansede med djævlen
"Det var som om, vi dansede. Jeg kunne ikke se hans ansigt men føle hans ondskab som var det djævlen jeg dansede med. Han ville "ligge med mig" og jeg kunne ikke modstå ham," fortæller Ricarda skamfuldt.
Anfaldet begyndte ved at hun sad uroligt på stolen, vred sig og mumlede ord som ingen forstod. Så løb hun ud af kirken med kirkegængerne efter sig mens hun rev sig i håret og i tøjet. Ricarda løb fra de andre men de fangede hende til sidst og trak hende med hjem.
De næste par dage fik Ricarda det ind mellem lidt bedre og kunne gå omkring i huset. Sidst på eftermiddagen kom anfaldene som regel igen. Så blev hun bundet for at hun ikke skulle løbe væk.

Nyt anfald
Alt dette skete for to år siden men anfaldene fortsætter. Et par dage efter at Ricarda har fortalt ZAPP om sit første anfald, er den gal igen. Verandaen til hendes hjem er fyldt med folk. Ricarda ligger i sengen og ser dårlig ud. Hun har sved på panden, ånder tungt og virker fraværende. Den lokale troldmand kommer på besøg men går igen. Han skal ud og finde de urter som Ricarda skal behandles med.
Ricarda begynder at stønne mens hun hamrer næverne ind i væggen, sparker i bræddesengen og vælter sig rundt. Bedstemor Alicia lægger sig ind over hende, og Ricardas søstre tager fat i hendes arme. Fra verandaen kommer en af mændene til og griber fat om hendes ben. De fem slæber Ricarda ud i stuen og lægger hende udstrakt på gulvet med arme og hænder ud til siden. Hendes hænder er tæt knyttede og tomlen er gemt inde i hånden.

ZAPPs udsendte i fare
"Sådan begynder det altid," siger bedstemor Alicia, "Hun gemmer tommelfingeren og knytter hånden. Så ved vi at der kommer et anfald."
ZAPPs udsendte hjælper med at holde Ricarda og fornemmer hendes enorme kræfter. Pludselig vender hun sig om mod mig og forsøger i et hug at bide mig i hånden. Jeg trækker den hurtigt til mig. Usammenhængende ord og lyde strømmer fra Ricarda, og hun ryster over hele kroppen.
En kvinde som holder benene får et spark i ansigtet da det lykkes for Ricarda at vriste sig fri. Kvinden ømmer sig. Så får Ricarda med tænderne fat i skjorten på en af de mænd, der holder hende nede. Bedstemoren forsøger at dække Ricardas krop til da tøjet hele tiden kommer i uorden.
Anfaldet kan vare i flere timer. I går faldt hun først til ro efter fire timer men vågnede ud på natten med nye anfald.
Ricardas familie håber at hun snart vil vokse fra sine anfald for de tærer både på kræfterne og på pengene, der går til den lokale troldmand. Han tager sig nemlig godt betalt for behandlingerne.
Og så er det også pinligt at deres datter har mistet sin selvkontrol!

Medicinen: Gift dig!
Ricarda er ikke den eneste pige i Nicaragua som er ramt af grisi siknis. Mange unge, ugifte piger i det indianske miskitosamfund har mødt den lille mand med hatten og de røde øjne.
Behandlingen sker normalt med et urteafkog men kan også gå mere hårdhændet for sig, fx ved at slå pigerne med ståltråd eller brænde dem i håndfladerne.
Men det ser ud til at den eneste stensikre kur mod anfaldene er noget mere billigt og behageligt – pigerne skal simpelthen bare gifte sig! Nogen mener derfor også at anfaldene er rent skaberi: At de unge piger simpelthen blot prøver at få lidt opmærksomhed i et samfund hvor der ellers ikke tages mange hensyn til deres behov.

Tror ikke på det
Ivonne Rodriquez er direktør i et lokalt udviklingsprojekt. Hun mener at hvis man ignorerer pigernes anfald vil de holde op. Jo mere opmærksomhed pigerne får, jo værre bliver det.
"Vi havde en gang en ung pige med på et kursus. En aften kom vores vagtmand og fortalte at hun havde fået et anfald. Da jeg kom lå hun og vred sig på gulvet. De unge mænd holdt hende og var ved at gnide hende med urter. Jeg tror ikke på disse anfald så jeg sagde til vores bådsmand at han skulle pakke hendes rygsæk, fjerne det hele og sejle hende hjem. Pigen begyndte straks at bønfalde om at måtte blive. Hun ville ikke miste sin undervisning. Det så ud til at hun blev rask med det samme," fortæller Ivonne smilende.


Trolddom eller skaberi?

Det er ikke så enkelt at forklare et fænomen som grisi siknis men anfaldene har tydelige, seksuelle undertoner. Pigerne forføres og har sex med den onde selv – det er et hårdt slag mod moralen og kirken.

Grisi siknis, "Sygdommen der gør tosset", kendes kun i indianske miskitosamfund langs Prinzapolkafloden i Nicaragua. Siden 1980’erne har der været en tendens til at grisi siknis optræder i epidemier.
Anfaldene sker tit et offentligt sted med mange mennesker og finder som regel sted om eftermiddagen når familierne er samlede. Pigerne løber rundt i landsbyen, mens folk forsøger at fange og holde på dem under stort postyr. Pladsen foran kirken er derfor ikke alene det sted i byen hvor folk mødes men også det sted hvor anfaldene tit finder sted.

Seksuelle undertoner
Antropologer tolker fænomenet som et tegn på at noget i samfundet ikke fungerer godt. De unge piger har en meget lav status, dvs. de regnes ikke for noget særligt. Pigerne får ofte en mangelfuld skolegang. Det regnes ikke for så vigtigt, at piger lærer at læse og skrive, da de alligevel skal giftes og arbejde i hjemmet.
I den periode hvor pigerne har brug for at udvikle sig og finde deres rolle som kvinder nægtes de rum og mulighed for at gøre det. Hvis det fx bliver opdaget, at de unge piger har snakket for længe med eller måske flirtet med unge mænd, straffes de hårdt – de bliver bundet og slået med tov eller rem. Det forventes naturligvis, at de er jomfruer når de bliver gift. De fleste piger bliver gift i 16 års alderen og får straks børn.

Farlig seksualitet
I disse samfund regnes mændene for rigtige mænd, hvis de har seksuelle forhold til flere kvinder. Derimod står kvinden med hele skylden og skammen hvis hun bliver gravid i utide. Miskitokvindens seksualitet anerkendes ikke, eller forbindes med noget farligt og ondt, hvorimod mandens seksualitet er naturlig.
Anfaldene har derfor også tydelige, seksuelle undertoner. Pigerne forføres og har sex med den onde selv – et hårdt slag mod moralen og kirken som ingen kan ignorere.
Men budskabet er tydeligt for enhver: En pige som lider af grisi siknis er måske ung og nødt til at acceptere samfundets strenge moral men hun er også en person med seksualitet, styrke og uafhængighed. Tilmed en person som kan være aggressiv og som djævlen ønsker som sin forbundsfælle. Hun kan gribe macheten og true alle, sætte hele samfundet på den anden ende.
Fang hende hvis du kan. Men pas på!


Skal vi gå i kirke eller... i kirke?

Miskitoindianerne bor i den østlige del af Nicaragua, langs Prinzapolkafloden. Samfundet er traditionelt og hierarkisk opbygget. De gamle mænd sidder øverst med magten. Religionen har stor betydning. Næsten al aktivitet er bygget op omkring den moraviske kirke hvor de unge er meget aktive. De unge mænd spiller i kirkebandet mens pigerne synger i kirkekoret. Den moraviske kirke er protestantisk. Den er oprindelig udsprunget af "herrnhuterne" i Europa, som i Danmark kendes som Brødremenigheden på Christiansfeld. Nogle af de første moraviske missionærer i Nicaragua kom fra Danmark og Tyskland for ca. 200 år siden.