Prinzapolka  Nicaragua som fugleland  Nicaragua som fugleland  Nicaragua som fugleland  Nicaragua som fugleland  Nicaragua som fugleland
 PRINZAPOLKA.DK        -   om miskito-indianere på østkysten af Nicaragua   -


 
 · Sygdommen Grisi Siknis  · Mad er ikke bare mad  · Indianere uden jord?  · Identitet og religion  · Uligheden er tilsigtet  · Nicaragua som fugleland
 
 · Avisartikel Nordjyske
 
 · Udstilling Esbjerg Museum  · Chokoladekage

Anmeldelse:

A Field Guide to the Birds of Mexico and Central America

Ber van Perlo. 336 sider, 98 farvetavler og 1569 udbredelseskort, indb. Collins, London, 2006. ISBN 0 00 713490 8. Pris £24,99 i NHBS Environment Bookstore.

Der findes i forvejen grundige felthåndbøger til Panama, Costa Rica, Belize og Mexico/Guatemala. For sidstnævnte område (dækket af Howell & Webb 1995: A Guide to the Birds of Mexico and Northern Central America) har man dog været nødt til også at medbringe en nordamerikansk håndbog i felten, eftersom nordamerikanske trækfugle ikke er afbildet i bogen. Og Howell & Webb er i forvejen en tung sag. For landene i "midten" af Mellemamerika, El Salvador og (især) Honduras og Nicaragua, har det været lidt af et puslespil at forsøge at være dækket ind, så man har i de fleste tilfælde været nødt til både at slæbe Costa Rica-guiden og Mexico-guiden med i rygsækken. Det var eksempelvis hvad jeg var henvist til de tre år, jeg boede i Nicaragua (2000-2003).

Nogle har løst vægtproblemet ved at skære fugleplancherne ud af bøgerne, og lade teksten blive hjemme, en løsning som af æstetiske grunde aldrig har tiltalt mig. Derfor var det med spænding, at jeg i flere år ventede på denne guide, som dækker det hele - alle godt 1500 arter i Mexico og Mellemamerika, såvel stand- som trækfugle, i en bog som blot fylder 13,5 x 20 cm og vejer 630 g - altså et format nogenlunde som 'Fugle i felten' - lige til at have med i lommen!

Men efter at have afprøvet van Perlos bog i felten på adskillige ture til Nicaragua og Costa Rica kan jeg konkludere, at den er anvendelig som netop felt-bog, handy at tage med på fugleturen, men en erstatning for de grundigere håndbøger er den ikke.

Bogen fylder nok sit formål, men der er mange uhensigtsmæssige detaljer i layout og grafisk tilrettelæggelse som gør, at man har svært ved ikke at blive lidt irriteret. På trods af, at bogen kun har én illustrator, fremstår det grafiske udtryk meget uhomogent. Det værste er, at de meget kortfattede tekster, som er placeret på opslagenes venstreside overfor illustrationerne, ofte ikke kan være på siden, og derfor skal man bladre frem (og nogle gange tilbage!) for at finde teksten til en given art. Det medfører, at nogle opslag kun har tekst - på venstresiden overskydende fra foregående side, på højresiden overskydende fra næste side - mange gange med masser af uudnyttet plads forneden på siderne. Med en mere gennemtænkt fordeling af arterne på plancherne kunne pladsen have været udnyttet bedre.

Ingen af de eksisterende håndbøger til regionen er perfekte, hvad illustrationer angår - de forskellige kunstnere har hver deres svagheder. Denne nye bog, annonceret lang tid før udgivelsen (som blev rykket flere gange), skulle udfylde en anden niche, med mere fokus på feltbestemmelse og med kun den aller-nødvendigste tekst, og det var derfor håbet, at illustrations-siden ville bringe et løft i forhold til de ældre bøger.

Men med så mange arter presset sammen på så lidt plads er det klart, at også denne bog har svagheder hvad illustrationer angår. Det fremgår for det første tydeligt, at kunstneren ikke kender sine fugle fra felten - mange er stive og har et forkert udtryk. Jeg har således aldrig set en Chestnut-sided Warbler med nedad-pegende hale! (dens altid kækt opad-pegende hale er en karakteristisk del af artens "jizz"). Desuden går det mange steder galt med farverne, især de røde, som "kammer over" - bl.a. planche 19, våger, og planche 41, småugler. Flere arter afbildes mildest talt upræcist, bl.a. Pearl Kite, som vises alt for mørk, og Spotted Rail, som afbildes stribet på hals og bryst i stedet for plettet.

Ved flyvende fugle set i perspektiv er "forkortelser" i proportionerne ofte overdrevne (eksempelvis flyvende rovfugle), og flere er afbildet for firkantede. På mange arter er fjerene tegnet for store, bl.a. på Tiger Herons og ænder (sikkert fordi detaljerne ellers ville forsvinde, da illustrationerne på mange plancher er bittesmå. Detaljer går i al fald tabt i mange tilfælde). Mange plancher er ekstremt overfyldte, bl.a. planche 13, dykænder (59 enkeltfugle) eller planche 83, wood warblers (67 enkeltfugle afbildet!), mens andre har for meget uudnyttet hvidt papir, eksempelvis planche 40, ugler, planche 55, spætter, eller de fleste plancher med fluesnappere. Så havde det været bedre at forstørre enkeltfuglene. Igen gælder det, at arrangeringen af plancherne (fordelingen af arter) kunne havet været tilrettelagt bedre. I øvrigt er størrelsesforholdene på plancherne ofte meget upræcise, og hvor der åbenlyst anvendes en anden målestok, anføres dette ikke, hvorfor man bl.a. kan få det indtryk, at en Shrike-Vireo kun er en anelse større end en Greenlet (planche 77).

Plancherne afbilder i mange tilfælde alders- og kønsrelaterede dragtvariationer, men kun sjældent forskellige racer. Eksempelvis er Mosquitia Hummingbird udeladt, en form som normalt regnes som en race af Azure-crowned Hummingbird, men som udseendemæssigt adskiller sig radikalt. De to former lever desuden i helt forskellige habitattyper, og udbredelsen i fyrreskovssavannen i Mosquitia-regionen i Honduras og Nicaragua er ikke vist på udbredelseskortet. Sandsynligvis vil denne form indenfor overskuelig fremtid blive erklæret en selvstændig art.

De sidste mere end 100 sider af bogen fyldes af indeks og udbredelseskort. Med 21 kort på hver side bliver detaljeringen begrænset, og i mange tilfælde, hvor udbredelsen kun fylder en lille del af regionen, udnyttes muligheden for at zoome ind på kortene ikke. Det gælder eksempelvis en art som White-bellied Chachalaca, som kun findes i en smal bræmme langs Stillehavskysten mellem Mexico og Nicaragua, men hvor udbredelsen vises på et kort over hele regionen, og derfor er næsten umulig at se. Der er mange unøjagtigheder i udbredelseskortene; i det område jeg har bedst kendskab til, Mosquitia-regionen, er f.eks. ikke vist tilstedeværelsen af arter som Aplomado Falcon, Acorn Woodpecker, Ladder-backed Woodpecker, Yellow-naped Parrot og Eastern Bluebird - alle almindelige standfugle. At Crimson-fronted Parakeet kun er vist op til det sydlige Nicaragua (mens den i virkeligheden findes mindst op til grænsen til Honduras, og måske længere mod nord) skyldes formentlig, at denne arts spredning går så stærkt, at det endnu ikke er almindeligt kendt at den har taget disse områder i besiddelse. For en art som Great Green Macaw (Grøn Ara) viser kortet en sammenhængende udbredelse igennem østsiden af Costa Rica, mens virkeligheden er, at der yngler mindre end 25 par i et lille område i landets nordøstlige hjørne op mod Nicaragua.

Korrekturlæsningen har ikke fanget, at der er forvirrende rod i nummereringen på planche 22, falke, at der hos Lanceolated Monklet ikke er nævnt status og udbredelse, eller at der for Grey-headed Chachalaca ikke er nogen stemmebeskrivelse. Desuden er der enkelte tilfælde, hvor der er byttet om på artsnavne, og hvor en del af navnet er udeladt.

Min konklusion er, at bogen kan være et godt supplement at medbringe på turen til Mellemamerika, men jeg ville ikke drømme om at undlade at tage mine veltjente Stiles & Skutch (A guide to the Birds of Costa Rica, 1989) eller Howell & Webb med (sidstnævnte er, på trods af lidt stive plancher, uovertruffen når det gælder identifikation af flyvende rovfugle).

Hvis turen kun går til Costa Rica, ville jeg i stedet for van Perlos bog vælge den nye 'Field Guide to the Birds of Costa Rica' af Garrigues & Dean, som er lige så håndterbar, men som giver en meget grundigere behandling af de enkelte arter.

Jørgen Peter Kjeldsen